Privatlivspolitik
§ 1 Generelt
1.1: Denne politik om behandling af personoplysninger (“Privatlivspolitik”) beskriver, hvorledes Subscribed ApS (“Peach fuzz”, “os”, “vores”, “vi”) indsamler og behandler oplysninger om dig.
Peach fuzz ApS (herefter kaldet Peach fuzz) er en del af Subscribed ApS, CVR-nr: 37496804.
Peach fuzz ApS
Hammerholmen 11K
2650 Hvidovre
Danmark
Email: hey@bypeachfuzz.com
Website: bypeachfuzz.com
1.2: Privatlivspolitikken gælder for personoplysninger, som du afgiver til os, eller som vi indsamler via Peach fuzz’s hjemmeside, bypeachfuzz.com (“Hjemmesiden”).
1.3: Peach fuzz er dataansvarlig for dine personoplysninger. Al henvendelse til Peach fuzz kan ske via kontaktoplysningerne anført under pkt. 7.
§ 2 Hvilke personoplysninger indsamler vi, til hvilke formål og retsgrundlaget for behandlingen
2.1: Besøg på hjemmesiden
Når du besøger Hjemmesiden, indsamler vi automatisk oplysninger om dig og din brug af Hjemmesiden, fx om hvilken type browser du bruger, hvilke søgetermer du bruger på Hjemmesiden, din IP-adresse, herunder din netværkslokation, og informationer om din computer.
2.1.1: Formålet er at optimere brugeroplevelsen og Hjemmesidens funktion, samt foretage målrettet markedsføring, herunder retargeting via Facebook og Google. Denne behandling af oplysninger er nødvendig for, at vi kan varetage vores interesser i at forbedre Hjemmesiden samt vise dig relevante tilbud.
2.1.2: Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra f.
2.2: Køb og kommunikation
Når du køber et produkt eller kommunikerer med os på Hjemmesiden, indsamler vi de oplysninger, du selv afgiver, fx navn, adresse, e-mailadresse, telefonnr., betalingsmåde, oplysninger om hvilke produkter du køber og eventuelt har returneret, leveringsønsker, samt oplysning om den IP-adresse, hvorfra bestilling er foretaget.
2.2.1: Formålet er, at vi kan levere de produkter, du har bestilt og i øvrigt opfylde vores aftale med dig, herunder for at kunne administrere dine rettigheder til at returnere og reklamere. Oplysninger om dine køb kan vi også behandle for at overholde lovkrav, herunder til bogføring og regnskab. Ved køb indsamles IP-adressen med det formål og for at varetage vores interesse i, at kunne forhindre svig.
2.2.2: Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra b, c og f.
2.3: Nyhedsbrev
Når du tilmelder dig til vores nyhedsbrev, indsamler vi oplysning om dit navn, e-mailadresse og evt. mobilnummer.
2.3.1: Formålet er at varetage vores interesse i at kunne levere nyhedsbreve til dig.
2.3.2: Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra f.
2.4: Abonnement og kundekonto
Når du tilmelder dig vores abonnement, bliver du bedt om at oplyse fx navn, adresse, fødselsdato, e-mailadresse, telefonnr., dine præferencer og interesser m.m. Udover navn, adresse og e-mailadresse vælger du selv hvilke oplysninger du vil give os.
Derudover indsamler vi oplysninger under dit medlemskab om din brug af abonnementets fordele, konkurrencer du deltager i m.m. Vi sammenholder disse oplysninger med andre oplysninger vi har om dig, herunder oplysninger om, hvad du har købt og eventuelt returneret.
2.4.1: Formålet er at kunne administrere dit medlemskab og levere dig de ydelser og tilbyde dig de fordele, der er forbundet med medlemskabet af abonnementet, samt for at varetage vores interesse i at kunne sende servicemails samt markedsføring via. nyhedsmail og foretage målrettet markedsføring.
2.4.2: Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra b og f. Du vil ved tilmeldingen blive bedt om at give særskilt samtykke til elektronisk markedsføring.
2.5 Cookies
Vi bruger cookies og lignende teknologier. Detaljerede oplysninger om brugen af cookies, deres formål og dine valgmuligheder findes i vores separate cookiepolitik på hjemmesiden.
§ 3 Modtagere af personoplysninger
Vi kan videregive eller overlade personoplysninger til eksterne samarbejdspartnere, som behandler oplysninger på vores vegne og efter vores instruks. Disse samarbejdspartnere fungerer som databehandlere eller i visse tilfælde som selvstændige dataansvarlige, afhængigt af behandlingsformålet. Videregivelse sker alene i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde vores forpligtelser over for dig eller i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Personoplysninger kan videregives til følgende specifikt definerede kategorier af modtagere:
3.1: Distributører og transportører
Oplysninger om dit navn, leveringsadresse, e-mailadresse, telefonnummer, ordrenummer samt eventuelle specifikke leveringsønsker videregives til distributører og transportører, som forestår håndtering, distribution og levering af de varer, du har bestilt.
Videregivelsen af disse oplysninger er nødvendig for at kunne opfylde aftalen med dig og gennemføre leveringen af dine varer, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra b. Distributører og transportører behandler personoplysninger enten som databehandlere på vores vegne eller som selvstændige dataansvarlige i forbindelse med deres leveringsydelser. I tilfælde hvor de fungerer som selvstændige dataansvarlige, sker behandlingen i overensstemmelse med deres egne privatlivspolitikker.
3.2: Udbydere af teknisk infrastruktur
Vi anvender leverandører af teknisk infrastruktur til drift, hosting, vedligeholdelse, sikkerhed og overvågning af vores hjemmeside og tilknyttede systemer. Disse leverandører stiller den tekniske platform til rådighed, som gør det muligt for os at levere vores tjenester på en stabil og sikker måde. Disse leverandører behandler personoplysninger som databehandlere og alene efter vores instruks.
Det er vigtigt at understrege, at dine personoplysninger ikke deles med disse udbydere til deres uafhængige brug. Disse udbydere af teknisk infrastruktur fungerer som vores databehandlere, efter vores instruktioner og kontraktlige aftaler. Nogle af disse udbydere kan være baseret uden for EU/EØS, hvilket medfører en overførsel af dine personoplysninger til tredjelande. For mere information om overførslerne, se §4 om tredjelands overførsel.
3.3: Udbydere af kundeserviceinfrastruktur
For at kunne tilbyde kundeservice og support anvender vi systemer til håndtering af kundekommunikation, herunder e-mail, chat, telefon og automatiserede supportløsninger. I den forbindelse kan personoplysninger såsom navn, kontaktoplysninger og indholdet af din henvendelse blive behandlet.
3.4: Udbydere af betalingstjenester
Ved gennemførelse af køb og betalinger kan personoplysninger videregives til udbydere af betalingstjenester for at gennemføre transaktionen, administrere betalinger og forebygge svig. De oplysninger, der behandles, omfatter typisk kontaktoplysninger samt oplysninger om transaktionen. Denne behandling er nødvendig for opfyldelse af aftalen med dig, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra b.
3.5: Udbydere af markedsførings- og kommunikationstjenester
Vi kan anvende eksterne leverandører til udsendelse af markedsføringskommunikation, herunder e-mails, beskeder og anden direkte kommunikation. I den forbindelse kan kontaktoplysninger og oplysninger om dine præferencer blive behandlet. Behandling til markedsføringsformål sker kun på baggund af samtykke, og du ikke har gjort indsigelse mod behandlingen. Nogle af disse partnere er baseret uden for EU/EØS, hvilket indebærer overførsel af dine personlige oplysninger til tredjelande. For mere information om overførsler, se §4 om tredjelands overførsel.
3.6: Udbydere af annoncerings- og analysetjenester
Vi anvender analyse- og annonceringsværktøjer til at måle brugen af vores hjemmeside og til at målrette vores markedsføring såsom Meta (Facebook og Instagram), Google (Google Ads, Google Analytics, Youtube), TikTok, Snapchat og lignende. Dette kan omfatte brug af cookies og lignende teknologier samt deling af pseudonymiserede eller krypterede identifikatorer. Behandling sker kun, hvis du har givet samtykke hertil, hvor dette er påkrævet. Flere af disse udbydere fungerer som selvstændige dataansvarlige for deres egen behandling af oplysninger.
Måden, hvorpå dine data indsamles af annonceparterne, bestemmer også annoncepartnerens rolle i behandlingen af dine data. De fleste af vores annonceringspartnere fungerer dog som en uafhængig dataansvarlig. Nogle af disse reklamepartnere er baseret uden for EU/EØS, hvilket indebærer overførsel af dine personlige oplysninger til tredjelande. For mere information om overførsler, se §4 om tredjelands overførsel.
3.7 Offentlige myndigheder
Vi kan videregive personoplysninger til offentlige myndigheder, hvis dette følger af lovgivningen, eller hvis det er nødvendigt for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare retskrav. Behandlingen sker i disse tilfælde på grundlag af GDPR artikel 6, stk. 1, litra c eller f.
§ 4 Tredjelands overførsler
Visse af de samarbejdspartnere og tjenesteudbydere, som behandler personoplysninger på vores vegne, er etableret uden for EU/EØS. I disse tilfælde kan personoplysninger blive overført til tredjelande. Overførsler af personoplysninger til tredjelande kan navnlig ske til USA, herunder hvor visse af vores samarbejdspartnere og tjenesteudbydere er etableret
Overførsel af personoplysninger til tredjelande sker alene, når overførslen er tilladt i henhold til gældende databeskyttelseslovgivning og under forudsætning af, at der sikres et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for de registreredes oplysninger. Dette indebærer, at vi anvender et gyldigt overførselsgrundlag i overensstemmelse med EU-persondataforordningen.
Som udgangspunkt baseres tredjelandsoverførsler på Europa-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (Standard Contractual Clauses), jf. GDPR artikel 46, og der gennemføres, hvor det er påkrævet, supplerende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte personoplysningerne. I det omfang Europa-Kommissionen har truffet en gyldig tilstrækkelighedsafgørelse for et tredjeland, kan overførsler ske på dette grundlag.
Tredjelandsoverførsler kan forekomme i forbindelse med brug af:
tekniske drifts- og hostingløsninger
kundeservice- og kommunikationssystemer, herunder chat- og supportfunktioner
analyse-, overvågnings- og sikkerhedsværktøjer
markedsførings- og annonceringsplatforme
I forbindelse med anvendelse af automatiserede chat- og supportløsninger kan oplysninger, som du afgiver under din interaktion, blive behandlet af eksterne tjenesteudbydere. Disse udbydere handler udelukkende som databehandlere efter vores instruks, anvender ikke oplysningerne til egne formål og behandler alene oplysningerne for at besvare din henvendelse. Oplysningerne opbevares ikke længere end nødvendigt og er underlagt passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder kryptering.
§ 5 Dine rettigheder
5.1: Med henblik på at skabe åbenhed omkring behandlingen af dine oplysninger skal vi, som dataansvarlig, oplyse dig om dine rettigheder.
5.2: Indsigtsretten
5.2.1: Du er til enhver tid berettiget til at anmode os om oplysning om blandt andet, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, hvilket formål registreringen tjener, hvilke kategorier af personoplysninger og modtagere af oplysninger der evt. måtte være, samt oplysning om hvorfra oplysningerne stammer.
5.2.2: Du har ret til at få udleveret en kopi af de personoplysninger, som vi behandler om dig. Hvis du ønsker en kopi af dine personoplysninger, skal du sende en skriftlig anmodning til hey@bypeachfuzz.com. Du kan blive bedt om at dokumentere, at du er den du giver dig ud for at være.5.3: Retten til berigtigelse
5.3.1: Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget af os. Såfremt du bliver opmærksom på, at der er fejl i de oplysninger, som vi har registreret om dig, opfordres du til at rette skriftlig henvendelse til os, så oplysningerne kan blive korrigeret.
5.3.2: Oplysninger, som vi har indsamlet i forbindelse med din tilmelding til vores abonnement, har du selv mulighed for at korrigere via log-in til din brugerprofil.
5.4: Retten til sletning
5.4.1: I visse tilfælde har du ret til at få alle eller visse af dine personoplysninger slettet af os, fx hvis du tilbagekalder dit samtykke, og vi ikke har et andet retsgrundlag for at fortsætte behandlingen. I det omfang en fortsat behandling af dine oplysninger er nødvendig, fx for at vi kan overholde vores retlige forpligtelser, eller for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, er vi ikke forpligtede til at slette dine personoplysninger.
5.5: Retten til at begrænse behandlingen til opbevaring
5.5.1: Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger til kun at bestå af opbevaring, fx hvis du mener, at de oplysninger, vi behandler om dig, ikke er korrekte.
5.6: Retten til dataportabilitet
5.6.1: Du har i visse tilfælde ret til at få personoplysninger, som du selv har givet os, udleveret i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbar format og har ret til at overføre disse oplysninger til en anden dataansvarlig.
5.7: Retten til indsigelse
5.7.1: Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, med henblik på direkte markedsføring, herunder den profilering der foretages for at kunne målrette vores direkte markedsføring.
5.7.2: Du har endvidere til enhver tid ret til af grunde, der vedrører din personlige situation, at gøre indsigelse mod den behandling af dine personoplysninger, som vi foretager på grundlag af vores legitime interesser jfr. pkt. 2.1 og 2.3.
5.8: Retten til at tilbagekalde samtykke
5.8.1: Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde et samtykke, du har givet os til en given behandling af personoplysninger, herunder til den profilering, der foretages af dig som abonnement. Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke, bedes du kontakte os på hey@bypeachfuzz.com.
5.8.2: Du kan til enhver tid tilbagekalde samtykke til cookies der er ikke nødvendige for hjemmesidens funktionalitet.
5.8.3: Du kan til enhver tid tilbagekalde samstykke til nyhedsemail ved at vælge afmelde via link i bunden af emails eller kontakte os på hey@bypeachfuzz.com
5.8.4: Det er ikke muligt at tilbagekalde samtykke ift. Nødvendige service emails ifb. dit abonnement hos Peach Fuzz. Vi anvender servicemails til at varsle omkring ændringer i dit medlemskab eller oplyse dig om din konto status.
5.9: Retten til at klage
5.9.1:Du har til enhver tid ret til at indgive en klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K over vores behandling af dine personoplysninger. Klage kan blandt andet indgives på mail dt@datatilsynet.dk eller telefon +45 33 19 32 00.
§ 6 Sletning af persondata
6.1: Oplysninger indsamlet om din brug af Hjemmesiden jfr. pkt. 2.1. slettes senest, når du ikke har gjort brug af Hjemmesiden i 1 år.
6.2: Oplysninger indsamlet i forbindelse med din tilmelding til vores nyhedsbrev slettes, når dit samtykke til nyhedsbrev trækkes tilbage, medmindre vi har et andet grundlag for behandling af oplysningerne.
6.3: Oplysninger indsamlet i forbindelse med køb du har gennemført på Hjemmesiden jfr. pkt. 2.2 vil som udgangspunkt blive slettet 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvori du har foretaget dit køb. Oplysninger kan dog gemmes i længere tid, hvis vi har et legitimt behov for længere opbevaring, fx hvis det er nødvendigt for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller hvis opbevaring er nødvendig for, at vi kan opfylde lovkrav. Regnskabsmateriale opbevares i 5 år til udgangen af et regnskabsår for at opfylde bogføringslovens krav.
6.4: Oplysninger som vi har indsamlet i forbindelse med din tilmelding til og under dit medlemskab af vores abonnement jfr. pkt. 2.4, vil vi automatisk slette: a) såfremt du ikke har logget på din brugerprofil i 5 år, b) såfremt du opsiger (suspenderer) dit medlemskab til vores abonnement og ikke genaktiverer det indenfor de næste 5 år, eller c) såfremt du framelder dig dit medlemskab til vores abonnement.
§ 7 Sikkerhed
7.1: Vi har gennemført passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes, ændres eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab eller misbruges.
7.2: Kun medarbejdere, der har et reelt behov for at få adgang til dine personoplysninger for at udføre deres arbejde, har adgang til disse.
§ 8 Kontaktoplysninger
8.1: Peach fuzz Aps er dataansvarlig for de persondata, som indsamles via Hjemmesiden.
8.2: Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til denne Privatlivspolitik eller ønsker du at gøre brug af en eller flere af dine rettigheder beskrevet i §5, kan du kontakte:
Peach Fuzz Aps
ATT: Dataprotective Office
Hammerholmen 11K
2650 Hvidovre
E-mail: hey@bypeachfuzz.com
§ 9. Ændringer i privatlivspolitikken
Den løbende udvikling inden for digitale løsninger, teknologi og lovgivning kan medføre, at ændringer i vores behandling af personoplysninger bliver nødvendige. Vi forbeholder os derfor retten til at opdatere og ændre denne privatlivspolitik.
Den til enhver tid gældende version af privatlivspolitikken er altid tilgængelig på vores platforme. I tilfælde af væsentlige ændringer i privatlivspolitikken vil vi gøre opmærksom på ændringerne via en synlig meddelelse på vores platforme.
§ 10 Versioner
Sidst opdateret: 01-07-2024